Tilskud

VIGTIG information før du køber paryk..
Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk og bruge dit tilskud. Mange kommuner og hospitaler har indgået aftaler med bestemte leverandører for at opnå fordelagtige priser. Det betyder IKKE, at du kun må købe hos netop de leverandører. Du kan frit vælge, hvor du vil købe din paryk - du kan få tilskud og tilskuddet følger dig!

Tilskud
En paryk defineres i Serviceloven som et "personligt, kropsbåret hjælpemiddel". Det betyder, at du kan søge tilskud til din paryk hos din kommune, hvis det vurderes, at du har en nedsat
funktionsevne som følge af dit midlertidige eller permanente hårtab.

Langt de fleste mennesker oplever deres hårtab som et handicap. For mange kan det i yderste konsekvens også opleves som en markant social belastning.

Jeg vejleder dig gerne i forbindelse med. at søge økonomisk støtte og tilskud hos kommunen, hvis du har haft et sygdomsbetinget hårtab, f.eks. alopecia, ar efter strålebehandling eller operation.